Har du en irriteret tyktarm, eller får du tit en oppustet mave? Så er løsningen nu kommet til dig. Løsningen består af en ny diæt, som kan skåne dig for både en irriteret tyktarm og en hård, oppustet mave. Diæten hedder Low FODMAP og kommer helt fra Australien. Bliv inspireret på helt nye måder med denne nye diæt.
Den nye diæt, som kaldes Low FODMAP, er udviklet af den australske diætist Sue Shepherd. Det startede med, at Sue Shepherd ville hjælpe patienter, som lider af glutenallergi. Da diæten derefter viste gode resultater, og havde en rigtig god virkning på alle patienter, udbredte Low FODMAP diæten sig hurtigt til andre lande. Diæten går ud på, at patienten skal begrænse eller helt undgå denne gruppe af kulhydrater, som er kendt for at give problemer, hvis man har en irritabel tarm. Det viste sig, at diæten havde rigtig god indvirkning på patienter med IBS/irritabel tarm og i dag anvendes den både i Australien, USA og England som behandling af IBS.
Diæten er også allerede bredt til Norge, Sverige og Danmark. Der er nemlig så stor opbakning omkring denne diæt og så god virkning, at diætisterne er vilde med den. Denne diæt mindsker og/eller stopper helt ustyrligt prutteri, og akutte toiletbesøg. Den giver dig samtidig også en meget bedre følelse i maven.
Hvad går denne diæt så ud på?
Low FODMAP diæten handler simpelthen om, at vi skal udelukke bestemte kulhydrater fra vores kost. Vores tarmsystem kan ikke holde for mange af de tunge kulhydrater ud. Det resulterer oftest i diarré eller tynd afføring. Problemet starter faktisk, ligeså snart vi indtager kulhydrater. Der bliver dannet luft i tyndtarmen. Det sker blandt andet på grund af mangel på enzymnedbrydning, så enzymerne hober sig op. Har man så samtidig en følsom eller irritabel tarm, kan det hurtigt føre til værre ting.
Når du så spiser FODMAPs (Betegnelser for de kulhydrater som volder problemer), så medfører det, at maden suser igennem tyndtarmen. Det suser så hurtigt forbi, at næringen ikke når at optages i blodbanen via tyndtarmen. Det danner nogle luftarter og nogle gasser, som simpelthen giver problemer, som oppustet og hård mave og en irritabel tyktarm.
Hvorfor det skøre navn FODMAP?
Navnet FODMAP er simpelthen sat sammen af de forbogstaver, som de udvalgte kulhydrater starter med. FODMAPs navn er bygget sådan op:
F – Fermenterbare: Dette betyder at disse kulhydrater nedbrydes af bakterier som lever i tarmen
O – Oligosakkarider: Dette lange underlige ord betegner en gruppe kulhydrater, som består af 2 – 10 molekyler (Enheder). Det kendetegner kulhydrater som mel og havre.
D – Disakkarider: Det er en slags lillebror til Oligosakkarider. Det består kun af 2 molekyler (Enheder). Det er sådan noget som druesukker og frugtsukker.
M – Monosakkerider: Er den mindste i søskendeflokken. Den består af et enkelt molekyle (Enhed).
A – And: Det står for OG
P – Polyoler: Sukkeralkoholer som er i f.eks. nogle grøntsager, som blomkål og champignon.
Så hvis du glemmer hvad du må spise og hvad du ikke må spise, når du er i gang med denne Low FODMAP diæt, så skal du bare slå navnet op. Så kender du alle de kulhydrater, som du skal holde dig væk fra. Det er da smart.
Skal jeg så ændre min livstil fuldstændigt?
Svaret her er simpelt. Nej. Du skal ikke begynde at rydde dine skabe, for alle tænkelige kulhydrater du har stående. Denne Low FODMAP diæt er en diæt, som du skal være på i godt og vel 4-8 uger. Så lad dine kulhydrater stå og ryste lidt i bukserne, imens du fuldfører denne diæt. Mange siger at der kan mærkes bedring allerede efter få dage. Det er simpelthen fordi, at vores tarme, specielt tyktarmen, kører på overtryk.
Det er dog ikke farligt, hvis du vælger at følge denne livsstil i længere tid. Du skal dog være opmærksom på, at der kan ske forandringer med din krop, da du pludselig udelukker en masse fødevarer fra din mad. Der er en masse kulhydrater i denne diæt, som du ikke må indtage. Det kan være svært, hele tiden at finde på nye retter uden dem. Dog ved jeg at Arla har lavet en bog, med kun retter til denne diæts formål. Der vil du kunne finde god information, og en masse inspiration på samme tid.
Hvornår skal jeg tage denne Low FODMAP diæt i brug?
Der er ikke nogle bestemte kriterier, som skal være udfyldt, for at starte på denne diæt. Du skal dog bare være opmærksom på, at mange af de kulhydrater som skal fjernes, kan være en hård nød at knække. Det handler om at stå fast, og følge sin vilje. Har du ikke vilje nok, så vil jeg råde dig til at vente med at starte på denne diæt, indtil du føler, at du er klar til at fokusere 100 procent på den og dig selv. For det er hårdt, og det er en tilvænningssag som alle skal igennem.
Hvis Low FODMAP ikke er en diæt, som du vil tage af lyst, så kan du finde ud af hvad symptomerne på en irriteret tarm eller en oppustet og hård mave lyder på. En irriteret tarm kan starte med en udspilet mave. Der vil senere komme mavesmerter, som går helt ned i underlivet og værker. Din mave kan finde på at starte en konstant maverumlen, som hele tiden truer med et akut toiletbesøg, lige meget hvor du befinder dig. Du vil derefter opleve en masse luft i maven, som bare vil ud. Dette kan til tider være super irriterende, specielt hvis man er iblandt mange mennesker, eller sidder i et fly.
Denne diæt er sund for din krop. Virkningen gavner kroppen, og giver den en arbejdspause. En pause fra arbejdet er noget, som vi alle kan have brug for en gang imellem, selv din mave. Så prøv denne diæt et par dage, og er det ikke dig, så har du givet det et forsøg. Er det modsat en god udfordring for dig, så kan du med denne diæt, forebygge rigtig mange sygdomme og smerter fremad rettet.